Du er her Forsiden Registrering Holmegårds Mose, en feltherpetologisk perle
 

Nordisk Herpetologisk Forening.

Nr.2 - 2000.
 
 
 

Holmegårds Mose, en feltherpetologisk perle.




Lars Iversen & Henrik Graff. Oskarsvej 8 A, 4700 Næstved.

Herpetologiske muligheder.

Holmegårds Mose er, set med herpetologiske øjne, speciel, fordi man inden for få kvadratkilometer kan se 12 af Danmarks
padder og krybdyr. Følgende arter forekommer i Holmnegårds Mose:

Markfirben: Vores kendskab til markfirbenet i Holmegårds Mose begrænser sig til to eksemplarer, som blev fundet i foråret
1999. Det drejede sig om et ungdyr og en gravid hun (fig. 1), hvilket jo er et bevis på, at markfirbenet er til stede, og at det
yngler. De blev begge to fundet ved samme sted, nemlig i den nordlige udkant af den største del af højmosen. Man vil nok
nemmest kunne finde markfirbenet i sidste halvdel af april til første halvdel af maj, hvor det soler sig på de åbne stier, der er
rundt om højmosen.
Skovfirben: Nok det almindeligste krybdyr i Holmegårds Mose. Det ser ikke ud til at have den store tilknytning højmosen,
men på de mange stier, der er i mosen og rundt omkring tørvemoserne, er skovfirbenet meget almindeligt. Skovfirbenet kan
man finde fra begyndelsen af marts til slutningen af april, hvor hannerne sidder og venter på, at hunnerne skal komme frem.
Derefter kan man fra starten af maj til sidst i juli se de gravide hunfirben, der sidder og soler sig. Resten af sommeren og i
sensommeren ses de mange unger, der piler afsted omkring ens fødder, når man går på stierne.

Stålorm: Stålormen kan primært ses rundt om mosen i den oprindelige laggzone og i Fensmark Skov, hvor den er et almindeligt syn under forskellige skjul som f.eks. træstammer og sten.Det er sjældent, at man finder den ved højmosen og i resten af mosen optræder den kun sporadisk.

Snog: Snogen er en prædator til de mange frøer, der er i Holmegårds mose. Den kan træffes over hele mosen, men den er
klart mest talrig i nærheden af de forskellige tørvegrave. Hvis man går langs en af tørvegravene en varm aprildag, så kan man
godt være heldig at se op til 20-30 snoge inden for ganske kort afstand. Det er da også på den tid af året, at det er klart
nemmest at se snoge.

Hugorm: Hvis man vil se hugorme i Holmegårds Mose, så skal man ud i midten af det største højmoseområde. Hugormen
optræder også uden for dette område, men her er den langt mere fåtallig. I 1999 observerede vi kun to hugorme uden for det
område. Der er specielt gode muligheder for at se hugorme i højmosen om foråret, når de lige er kommet frem fra deres hi,
samt midt på sommeren, når de drægtige hunner soler sig. Den sorte variant af hugormen ser ud til at være forholdsvis
almindelig i Holmegårds Mose.

Lille og stor vandsalamander: Der er ingen af os, der har prøvet at ketsje efter salamandre i Holmegårds Mose, og vi har
ikke fundet ungdyr eller voksne på land. Men der skulle angiveligt være både lille og stor vandsalamander. Da tørvegravene
indeholder en rig fiskebestand af bl.a. karusser, aborrer og skaller, vil det nok være svært for salamandrene at
overleve. Dog er nogle af tørvegravene delvist dækket af en tyk rørskov bestående af tagrør og dunhammer; her yngler forskellige arter af frøer. Det kan ikke udelukkes, at salamanderne måske yngler her også. Ellers ville det nok være i ellesumpen ved Fensmark Skov og birkesumpen, der omgiver resten af mosen, at salamandrene findes - her er ingen fisk.
Men da det er kendt fra andre dele af Danmark, at stor vandsalamander klarer sig dårligt sammen med fisk og i sure og
næringsfattige vande, vil tilstedeværelsen af denne art være en sjældenhed. En mere grundig undersøgelse af de forskellige
vanddele vil være nødvendig for at få et bedre indblik i salamandrenes udbredelse i Holmegårds Mose.

Skrubtudse: Skrubtudsen er tidligere nævnt som en del af mosens herpetofauna. Vi er da af og til stødt på den i udkanten af
mosen, men om den yngler her, er os uvist. Det kunne tænkes, at den yngler i tørvegravene, hvor der er fisk. Her slipper den
for at konkurrere med de andre springpadder, men for at få dette bekræftet kræver de at der bliver lyttet efter hanner en april
nat, eller at man ketsjer efter haletudser i maj.

Butsnudet frø: Butsnudet frø er den mest sjældne af de brune frøer i Holmegårds Mose. Dens ynglepladser er hovedsagelig
de små åbne vandflader, der kommer i højmosens lavninger om foråret. Man kan fra midten af april høre de mange hanner,
der kvækker. Butsnudet frø ser også ud til at yngle i ellesumpen ved Fensmark Skov. De ny- forvandlede unger kan findes
fra sidst i juni til hen på sommeren. De er dog vanskelige at skelne fra unger af springfrø og spidssnudet frø.

Spidssnudet frø: Spidssnudet frø er nok den mest talrige frø i Holmegårds Mose. Den yngler i den tætte rørskov, som er i
nogle af tørvegravene. Den yngler, hvor der er opstået huller i rørskoven, eller hvor rørskoven ikke er så tæt. Her kan man i
midten af april høre et stort kor af blå hanner kvække fra den tætte rørskov. En speciel iagttagelse blev gjort 1999, hvor der
blev observeret en farvevariation. Her bestod ca. halvdelen af ungerne af den plettede variant nigromaculata, og den anden
halvdel var varianten maculata. Dette er specielt, fordi alle de voksne eksemplarer, vi har set, har været af typen matulata. Så er
det jo mærkefigt at nigromaculata pludselig optræder så hyppigt hos en generation af ungdyr.

Springfrø: Vores kendskab til springfrøens ynglesucces, og hvor den yngler, er begrænset. Men den yngler højst sandsynligt i
Holmegårds Mose, fordi at man med jævne mellemrum støder på store unger og halvvoksne individer. Grunden til, at vi ikke
kender dens ynglesteder, er formentlig, at vi ikke har ledt efter den i yngletiden. Springfrøen yngler sandsynligvis i den
birkesump, der omkranser højmosen, og måske i tilknytning til ellesumpen ved Fensmark Skov. Ellers er springfrøen et
almindeligt syn, når man går rundt i mosen. Når ynglesæsonen er ovre, lidt inde i april, kan man finde mange voksne frøer rundt
omkring på de forskellige stier.

Grøn frø: Det er rent faktisk sjældent, at man ser voksne grønne frøer, selv om arten er forholdsvis talrig i mosen. Dette skyldes
formentlig, at de kun yngler i birkesumpen nord for højmosen. Her tilbringer de næsten hele sæsonen, og da birkesumpen stort
set er uigennemtrængelig for mennesker, er det sjældent, at man støder på voksne grønne frøer. Men man er ikke i tvivl om
deres tilstedeværelse, da hannernes karakteristiske parringskald høres inde fra birkesumpen fra sidste halvdel af maj og
hele juni. Hvis man vil se grøn frø, skal man komme lidt inde i august, når ungerne går på land. Ungerne forlader nemlig birkesumpen, og de kan findes næsten overalt i mosen.

Øvrige muligheder for særlige naturoplevelser.

Højmosen, som den kan ses i Holmegårds Mose, er en naturtype, som næsten er forsvundet i Danmark på grund af tørvegravning, dræning, opdyrkning eller tilplantning af skov.
Den meget specielle plantevækst, som knytter sig til og former denne næringsfattige biotop, giver
også mulighed for, at specielle hvirvelløse dyr kan forekomme her. Holmegårds Mose er f.eks. også en af de bedste
sommerfuglelokaliteter i Danmark. Af specielle arter, som lever i Holmegårds Mose, kan nævnes: Iris, det hvide c,
kejserkåbe, skovperlemorsommerfugl, engperlemorsommerfugl, moseperlemorsommerfugl, rødlig perlemorsommerfugl,
moserandøje og bølleblåfugl.
Der findes også mange andre hvirvelløse dyr, som delvist eller helt er knyttet til højmosen. Eksempelvis kan nævnes den
store edderkop Dolomedes fimbtiatus, som man kan finde i forholdsvis stort tal i de små vandsamlinger i mosen. Og den
smukke guldsmed plettet smaragdlibel kan man også se jage efter andre insekter på en varm sommerdag. Man må heller ikke
snyde sig for den oplevelse, det er, at gå langs stierne, imens tusindvis af grønne sandspringere flyver op omkring ørene på én.

Afslutning.

Holmegårds Mose er et besøg værd hele året, men for os herpetologer er specielt tiden fra marts til september interessant.
Men hvordan kommer man så til mosen? Det kræver normalt enten, at man har bil, eller at man evt. cykler fra Næstved Station. Der ligger to offentlige parkeringspladser i tilslutning til mosens sydkant. En lige ved Holmegårds Glasværk og én i
sydkanten af Fensmark Skov.
Husk, at mosen, som er privatejet er et sjældent og sårbart stykke natur, der er afhængigt af din gode opførsel som bruger.