Hvorfor brænder man ikke småtræer og græs, ligesom man gør så mange andre steder?
Det er farligt at bruge ild på en højmose. Tørvejord i brand kan være meget svær at kontrollere og slukke; det kan tage flere uger at slukke sådan en brand.
Hvorfor lader man ikke dyr græsse?
Det gør man også, og store dele af mosen bliver afgræsset af får. Men det er ikke uden problemer, da dyrene efterlader næringsrige ekskrementer, som giver næring til træerne.
Hvad med klimae? det er da dumt at fælde træerne!
Nej, det er netop vigtigt at fjerne træerne. Hvis hele højmosen bliver tæt bevokset med træer, risikerer man, at den våde tørv udtørrer og med tiden omsættes til muldjord. I denne proces vil enorme mængder CO2 blive frigivet. Læs mere her: Grønnere klima
Nytter det noget?
Ja, det er det store spørgsmål! Det nytter i hvert fald ikke noget at lade være, for så vil højmosen hurtigt dø. På sigt – måske om flere år – håber man at sphagnum-planterne vil overtage bevoksningen og skabe et vådt og surt miljø, som kun højmosens planter og dyr trives i. Men at fjerne træerne helt er nok ikke realistisk. Man kan håbe, at en ny og mere effektiv naturgenopretning vil gøre det muligt at forbedre vilkårene for højmosen. Dette kunne gøres ved at fortsætte arbejdet med at fjerne næringstilførsel fra omgivelserne og stoppe dræningsgrøfterne i højmosen for derved at hæve vandstanden lokalt i de centrale dele. Men en ny naturgenopretningsplan vil kræve en revision af den eksisterende fredning, og der vil hurtigt opstå erstatningskrav fra det omkringliggende skovbrug og landbrug.
I jager jo fuglene og dyrene væk!
Nej, rydningerne foregår altid før fuglenes yngletid, og på det tidspunkt er padder og krybdyr endnu ikke kommet frem.
Hvorfor fjerner I ikke alle de træer i har fældet fra højmosen?
Ja, det burde man i princippet også, men det er et svært og tungt arbejde at bære de fældede træer ud til stierne. Hvis man gjorde det, ville det kræve meget ekstra trafik og transport med maskiner, hvilket ville udsætte højmosens overflade for mere slitage og efterlade hjulspor.
Er det ikke bedre at grave eller hive småtræerne op?
Jo, men det er ikke uden problemer. For det første skaber det mange huller i højmosens overflade, og man vil hive en del højmoseplanter med op. For det andet er det praktisk svært, og det tager lang tid per træ. For det tredje kræver det en "extractigator" (træoptrækker), som er tung at transportere. Vi har dog lånt Naturstyrelsens extractigator og har forsøgt os flere gange med delvis succes.
Hvorfor bruger man ikke bare maskiner til dette arbejde?
Men det gør man også de steder i mosen hvor træerne står tæt. Her bruger man enten store maskiner på larvefødder eller håndbårne bruskryddere. De steder hvor træerne står meget spredt er det mest rationelt og skånsomt at træerne fjernes manuelt. Det er her at den frivillige indsat har sin berettigelse.
Hvorfor hæver man ikke bare vandstanden og derved drukne træerne?
Det gør man også de steder i mosen, hvor træerne står tæt. Her bruger man enten store maskiner på larvefødder eller håndbårne buskryddere. De steder, hvor træerne står meget spredt, er det mest rationelt og skånsomt at fjerne dem manuelt. Det er her, den frivillige indsats har sin berettigelse.
Hvorfor fjerner man alle træer og ikke lader nogen stå tilbage? Det ser unaturligt ud og er ikke godt for biodiversiteten?
Det ville rigtigt nok være ideelt at lade nogle træer stå og blive gamle, så mosen fik et mere naturligt udseende til glæde for dyrelivet. Problemet er dog, at enkelte fritstående birketræer kaster tusindvis af frø, hvilket hurtigt øger mængden af selvsået birk. Derfor er det desværre et spørgsmål om "enten eller". Man er nødt til at holde de centrale dele af højmosen helt fri for træer for at bevare den åbne naturtype. Det er i hvert fald den forklaring, jeg har fået fra både biologer i det tidligere amt og nu fra Naturstyrelsen. Naturstyrelsen forsøger dog at gøre overgangene mere naturlige ved at tynde ud i birketræerne i udkanten af de centrale arealer. Det gør de blandt andet ved at "ringe" træerne, hvilket skaber en større variation i landskabet.
Hvorfor fjerner man barken rundt om stammen på nogle af birketræerne?
Naturstyrelsen forsøger at skabe mere naturlige kanter ved at ringe træerne (fjerne en ring af bark hele vejen rundt om stammen). Metoden betyder, at træerne dør gradvist over en periode på 2-4 år. Disse døende træer er til stor gavn for biodiversiteten, da de skaber levesteder for mange organismer som svampe, insekter og fugle.