En højmose som ikke er kulturpåvirket, f.eks. med dræning og tørvegravning, er ikke en lokalitet som kan fremvise en masse forskellige plantearter og det
samme gør sig gældende for dyrelivet. Biodiversiteten er dermed meget begrænset, men tilgengæld er de tilstedeværende arter meget specialiseret og findes udelukkende på højmoser.
Faktisk kan man beskrive den typiske flora på en højmose med blot 12 forskellige plantearter, foruden sphagnummosserne (som der er flere arter af):
Hedelyng, Klokkelyng, Rosmarinlyng, Tranebær, Revling, Tue-kæruld, Smalbladet kæruld, Tue-kogleaks, Hvid næbfrø, Benbræk, Rundbladet soldug og Liden soldug. Alle arter er til stede
i Holmegårds mose, med undtagelse af Benbræk.
Naturligvis finder man også andre plantearter på højmoser det gælder især Dunbirk og Blåtop, som hurtigt indvandrer på de mere tørre områder. Da højmosens botanik er blevet forstyrret igennem
mange års tørvegravning, finder man undertiden også, især i udkanten af højmosen, sjældne arter som f.eks. Kongebregner, Vibefedt, Femradet Ulvefod og flere arter gøgeurter.
I overgangen mellem skoven og højmosen (laggzonen) og i de skær hvor der gravet tørv opstår der helt andre sammensætninger af plantearter. En mosaik af omkring 100 forskellige skær med
forskellige vækstbetingelser på grund af tidernes ændrede graveteknikker er opstået i mosen. Nogle skær har mere karakter af såkaldte rigkær med f.eks. gøgeurterne Sumphullæbe, Mygblomst og
Kødfarvet gøgeurt.
De kødædende planter i mosen